Vanedannende medicin

 

Vanedannende medicin (angstdæmpende, hexalid, nitrazepam, oxabenz, oxapax, rivotril, stesolid, stilnoct, tradolan, dolol, oxycontin, oxynorm m. fl).

På klinikken følger vi sundhedsstyrelsens restriktive politik på dette område. Det vil blandt andet sige, at vanedannende medicin kun kan udskrives, hvor det lægefagligt skønnes tvingende nødvendigt. RECEPTER PÅ DISSE PRÆPARATER KRÆVER ALTID PERSONLIG KONSULTATION – OGSÅ VED EVENTUEL RECEPT FORNYELSE. Langtidsbehandling bør undgås og vi anvender derfor mindste pakninger ligesom udtrapningsplan er obligatorisk.

Baggrunden:

Der er en øget risiko for at komme til skade i trafikken, for at falde og for at blive sløv og ukoncentreret. Medicinen virker kun i begyndelsen. Herefter er det bivirkningerne der dominerer.

Behandlingen vil medføre en påvirkning svarende til en alkoholpromille på 0,6 – 1,2. Generelt kan det ikke anbefales, at der føres motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler, benzodiazepiner  og morfica, idet det uanset tilvænning vil svare til promillekørsel.

Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angtsdæmpende medicin, som bliver særlig længe i kroppen, kan man ikke får sit kørekort fornyet. Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme af med medicinen.

De mest almindelige bivirkninger ved vanedannende medicin:

Svimmelhed, døsighed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær. De fleste opdager ikke de er påvirket efter lang tids brug af vanedannende medicin. Det er påvist ved talrige undersøgelser, ligesom mange pårørende også bemærker det.

Et brat ophør af medicinen kan give abstinenser, og det kan være tegn på at man er afhængig. De mest almindelige abstinenssymptomer er; angst, uro og søvnbesvær. Der anbefales en langsom nedtrapning af behandlingen. Tal med din læge eller sygeplejerske om dette.